Vi kan rigtig meget, men ikke alt. Vi kan det meste når det har noget med industrilakering, maling og overfladebehandling at gøre, vi skal bare have nogen at gøre det for.

25 års erfaring med industrilakering fornægter sig ikke. Vi ved hvad det drejer sig om med sprøjtemaling, og vi kan få det til at virke i praksis, også når opgaven er krævende.

Vi maler på metal, plast, kompositter og træ, og vi får det til at se godt ud, samtidig med at det  holder.

For at kunne gøre dette, benytter vi de nyeste teknologier indenfor industrilakering, og vi samarbejder med førende leverandører fra ind og udland, når vi sourcer maskiner, råvarer og hjælpematerialer.

Vi ser frem til at høre fra dig, og vi giver et uforpligtende tilbud på dine varer, indenfor 24 timer fra modtagelsen.

Vi tager industrilakering til det næste niveau

 

Vi industrilakerer gerne både plast, komposit, træ og metaller med vådmaling.

Når kravene til overfladebehandling er særlige, skal den der laver overfladebehandlingen også være særlig. Hos KOLOMORE jagter vi konstant nye og bedre løsninger på de væsentlige egenskaber for forbehandling og overfladebehandling.

Vi går op i at gøre et godt stykke arbejde, og tænke produktet til ende. Det inkluderer blandt andet tanker omkring:

Optik

Uanset om du hælder til højglans, dødmat eller noget der i mellem, eller du vil have store metalflager, små metallics, perlemor, farveskiftende pigmenter, ru eller nobret udseende, 2-farvet, flourescerende eller phosphoriserende – så har vi løsninger du ikke kan få øjnene fra igen.

Beskyttelse

Beskyttelse handler om mere en blot korrosion.  Vi sammensætter en proces der med udgangspunkt i materiale og emne-design, beskytter i tilstrækkelig grad til det miljø dine emner anvendes i, også hvis de kommer ud for noget snavs.

Udover korrosion kan UV-lys være en nedbrydende faktor særligt for mange plasttyper. Maling er formidabelt til at beskyttelse mod lysets nedbrydning af plasten, og vi er rigtig gode til at finde den forbehandling der får malingen og plasten til at blive uadskillelige venner.

Haptik

Hvordan skal overfladen være at røre ved? Fuldstændig glat og hård som overfladen på en bil, eller ru så du har et bedre greb? Du kan også vælge en “behåret” overflade så du har optimalt greb, selv med våde fingre, eller hvad med en gummioverflade? Vi designer processen, så malingen føles helt rigtig for dine kunder.

Resistens

Når alt det ovenstående er på plads, så skal det også sikres at malingen står mål med de stoffer overfladen udsættes for i daglig brug. Det kan være sved, håndcreme, kosmetik, saltvand, demineraliseret vand, øl, vin, olie, sprit, kaffe m.m. Vi finder en løsning der kan modstå hverdagens små strabadser.

Miljø, godkendelser og akkrediteringer

Vi går ikke på kompromis med miljøet, hverken det ydre miljø eller arbejdsmiljøet. Vi søger altid den løsning der belaster mindst, ud fra en holistisk betragtning. Vi er fremme i skoene med at kræve produkter med reduceret, eller helt uden, VOC, og vi undgår produkter med kendte allergener, repro-toksiner, mutagener og toksiner.

Samtidig sørger vi for at dine varer kan opnå de nødvendige godkendelser, for eksempel EN-71, NORSOK M-501, DS/EN ISO 12944 osv.

Vi klarer industrilakering for dig…

Uanset om du arbejder med metal, plast eller træ har vi kompetencerne der sikrer, at dine varer lever op til deres bedste.

Vi fokuserer på at være fleksible, og have en tæt dialog med vores kunder, og vi har et mantra der gennemsyrer alt vi gør: OTISIF

OTISIF er kort for On Time, In spec, In full, og betyder naturligvis at vi leverer:

  • Til tiden
  • I den aftalte kvalitet
  • I den aftalte mængde

Har du spørgsmål, så giv os et ring på +45 93 96 18 28, eller send en mail på bhj@kolomore.dk – så finder vi ud af noget.

Med venlig hilsen

Bo Hjorth Jensen