+45 9396 1828 bhj@kolomore.com
KOLOMORE

INDUSTRILAKERING

Når kravene til overfladebehandling er særlige, skal den der laver overfladebehandlingen også være særlig. Hos KOLOMORE jagter vi konstant nye og bedre løsninger på de væsentlige egenskaber for forbehandling og overfladebehandling, og siden 2020 har vi udelukkende anvendt vandbaserede produkter i vores industriproduktion.

Pladeemner

Når emnerne er flade/2-dimensionelle (for eksempel døre, låger, skabssider, vinduesrammer) benytter vi vores fuldautomatiske linie til flade emner, hvor vi har bredbåndspudser med kalibreringsvalse og lak-slibesko, en CEETEC sprøjteautomat og en tørreovn med masser af varm luft og IR-stråling.

Profiler

Vi har en fuldautomatisk linie til at male profiler, f.eks. til facadebeklædning. Vores profillinie kan slibe, male og tørre profiler i ét gennemløb.

 

Håndsprøjtning

Når emnerne har en udformning der ikke egner sig til automatisk sprøjtemaling, har vi en afdeling hvor vi kan håndsprøjte dine varer.

Vores kabine er udstyret med adskillige typer af sprøjter, som vi vælger afhængig af hvilken type behandling dine emner skal have.

OTISIF

OTISIF er kort for On Time, In spec, In full, og betyder naturligvis at vi leverer:

9

Til tiden

Vi sætter en stor ære i at levere til aftalt tid.

9

I den aftalte kvalitet

Vi har kompetencerne der sikrer, at dine varer lever op til deres bedste.

9

I den aftalte mængde

Vi kan det meste

Vi kan det meste når det har noget med industrilakering, maling og overfladebehandling at gøre, men vi er specialister i maling for træindustrien.

 

25 års erfaring med industrilakering fornægter sig ikke. Vi ved hvad det drejer sig om med sprøjtemaling, og vi kan få det til at virke i praksis, også når opgaven er krævende.

Vi maler mest på træ, og vi får det til at se godt ud, samtidig med at det  holder.

For at kunne gøre dette, benytter vi de nyeste teknologier indenfor industrilakering, og vi samarbejder med førende leverandører fra ind og udland, når vi sourcer maskiner, råvarer og hjælpematerialer.

Intet salg til private

Brandbeskyttede

træprofiler til byggeri

 

 

Som den eneste i EU har Kolomore opnået CE-certifikat i henhold til EN 14915, på at male træprofiler, så de lever op til kravene for brandbeskyttelse og røgudvikling (B-s1,d0 og B-s2,d0)

VORES FOKUSOMRÅDER

Vi går op i at gøre et godt stykke arbejde, og tænke produktet til ende. Det inkluderer blandt andet at vi har fokus på optik, haptik, beskyttelse, resistent og miljø.

optik

Uanset om du hælder til dækkende, laserende eller klar, om du foretrækker højglans, dødmat eller noget der i mellem, eller du vil have glat, ru eller nobret overflade – så har vi løsninger du ikke kan få øjnene fra igen.

HAPTIK

Hvordan skal overfladen være at røre ved? Fuldstændig glat og hård som overfladen på en bil, eller ru så du har et bedre greb? Du kan også vælge en “behåret” overflade så du har optimalt greb, selv med våde fingre, eller hvad med en gummioverflade? Vi designer processen, så malingen føles helt rigtig for dine kunder.

Beskyttelse

Beskyttelse handler om mere en blot råd og svamp.  Vi sammensætter en proces der med udgangspunkt i materiale og emne-design, der beskytter i tilstrækkelig grad til det miljø dine emner anvendes i, også hvis de kommer ud for noget snavs.

Udover råd og svamp kan UV-lys være en nedbrydende faktor for træet når det sidder udendørs. Maling er formidabelt til at beskyttelse mod lysets nedbrydning af træet, og vi er rigtig gode til at finde den behandling der får malingen og træet til at blive uadskillelige venner.

Resistens

Når alt det ovenstående er på plads, så skal det også sikres at malingen står mål med de stoffer overfladen udsættes for i daglig brug.

Det kan være sved, håndcreme, kosmetik, saltvand, demineraliseret vand, øl, vin, olie, sprit, kaffe m.m. Vi finder en løsning der kan modstå hverdagens små strabadser.

miljø

Vi går ikke på kompromis med miljøet, hverken det ydre miljø eller arbejdsmiljøet. Vi søger altid den løsning der belaster mindst, ud fra en holistisk betragtning. Vi er fremme i skoene med at kræve produkter med reduceret, eller helt uden, VOC, og vi undgår produkter med kendte allergener, repro-toksiner, mutagener og toksiner.

Samtidig sørger vi for at dine varer kan opnå de nødvendige godkendelser, for eksempel 2 ØKO, EN-71, DS/EN ISO 12944, EN 14944 osv.

STÆRKE OG HOLDBARE OVERFLADER MED 100% VAND

Kolomore

Skærgårdsvænget 7 | 5500 Middelfart

+45 9396 1828

Kolomore indgang
Kolomore

Skærgårdsvænget 7 | 5500 Middelfart

+45 9396 1828

Kolomore indgang
Kolomore

Skærgårdsvænget 7 | 5500 Middelfart

+45 9396 1828